Hop til hovedindholdet

Dansk Arbejder Idrætsforbund logo

One Mile for sindet / We Walk, Horsens, 2020


Dato og tid

Onsdag d. 23. september 2020 kl. 14:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 20. september 2020 kl. 23:55

Sted

Bygholm Park, Horsens, Bygholm Parkvej, 8700 Horsens Bygholm Park, Horsens
Bygholm Parkvej
8700 Horsens

One Mile for sindet / We Walk, Horsens, 2020


Arrangementsbeskrivelse



”One mile for sindet” – en del af WE WALK-ugen
Gå eller løb så mange runder som muligt på 1 time

Hvad går det ud på?
Vi har markeret en rute på 1,6 km (one mile). Du bestemmer selv, hvor mange gange du vil tage ruten – Måske får du lyst til en runde mere eller mindre, når du er i gang. Det bestemmer du selv. Det er også op til dig, om du vil gå eller løbe.

Arrangementet er en del af WE WALK-ugen, som foregår i hele Danmark i uge 39. ”One mile for sindet”-ruten vil derfor komme med på landkortet over alle de ruter, danskerne går sammen i uge 39. Du kan finde landkortet og se mere om WE WALK på www.bevaegdigforlivet.dk/wewalk.
Klik her hvis du vil se flyer/invitation til arrangementet.   

Hvem kan deltage?
Ruten er for dig, der er voksen og psykisk sårbar.
Du er velkommen til at gå sammen med et familiemedlem, en ven eller en helt tredje. Husk at oplyse det i tilmeldingen, så er der mad og drikke til jer begge.

Hvornår?
Onsdag d. 23. september, kl. 14.00

Hvor?
Bygholm Park i Horsens

Tilmelding:
Det er gratis at deltage. Tilmeld dig her på siden, senest søndag d. 20. september, så har vi en ”goodie bag”, vand og mad klar til dig i målområdet.

På pladsen er der mulighed for opbevaring af værdier og overtøj. Du kan også høre om og spørge ind til aktiviteterne i IFSHO (”Idræt for Sindet”s lokale forening i Horsens).
Medbring gerne et tæppe til at sidde på.

Kom med på ugentlige gåture og bliv klar!
Hver mandag kl. 11 og onsdag kl. 14 vil der være gåture, som starter fra Væksthuset, Tordenskjoldsgade 23, 8700 Horsens. Første gang er onsdag den 5. august. Ved Væksthuset står fritidsguider Merete Lyager og Karen Kolding klar til at tage imod dig.

Corona:
Eventet vil selvfølgelig blive gennemført indenfor de gældende retningslinjer i forbindelse med corona. Det betyder bl.a. at vi sikre, at der ikke er flere deltagere end forsamlingsforbuddet tillader. Derfor skal man huske at tilmelde sig for at kunne deltage. Der vil være håndsprit til rådighed og vi opfordrer alle til at holde afstand både før, under og efter selve gåturen. Du er velkommen til at bære mundbind - Dette er dog ikke et krav.

Samtykke:

Hjælp andre og dig selv til flere gode idrætsoplevelser. Giv dit samtykke til følgende, når du tilmelder dig:  

  1. Organisationerne bag Bevæg dig for livet – Parasport og Idræt for Sindet* må anvende billeder/optagelser af mig, taget under ”One Mile for sindet” i Bygholm Park d. 22/9 2020 til markedsføring på organisationernes forskellige medieplatforme, som hjemmesider, Facebook og trykte materialer.
    Billederne/optagelserne må benyttes af eksterne medier (fx lokalpressen) i forbindelse med omtale af ”One Mile for sindet”.

  2. Ja tak, jeg accepterer at modtage information om ”One Mile for sindet”, samt tilbud om kommende gå/løbehold og -events via mail fra organisationerne bag Bevæg dig for livet – Parasport og Idræt for Sindet*. 
    *DGI, DIF, DAI, Parasport Danmark og Horsens Kommune.


Har du spørgsmål, så kontakt Fritidsguide Karen Nygaard Kolding, knk@horsens.dk, 24678503   

Arrangementet er en del af Bevæg Dig For Livet - Parasport og Idræt for Sindet. Et samarbejde mellem DGI, Parasport Danmark, DAI og Horsens Kommune.

Samlet antal tilmeldte: 76