Hop til hovedindholdet

Dansk Arbejder Idrætsforbund logo

100 km (10 x10 km.) for Mental Sundhed 2020


Dato og tid

Mandag d. 1. juni 2020 kl. 09:00 til lørdag d. 10. oktober 2020 kl. 15:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 8. august 2020 kl. 23:00

Sted

Områdedækkende, , Områdedækkende

100 km (10 x10 km.) for Mental Sundhed 2020


Arrangementsbeskrivelse

VI FORTSÆTTER INITIATIVET 10X10 KM FOR MENTAL SUNDHED I 2020 – OG VI VIL HAVE JER MED!

HVEM ER DET FOR?
Vi har alle brug for at få frisk luft til hjernen og hjertet hver eneste uge, så vi kan holde humøret højt. Derfor kan alle medlemmer af DAI deltage.

SÅDAN FUNGERER DET
Kampagnen er kort fortalt, at jeres forening/bosted/værested arrangerer minimum en ugentlig cykeltur på minimum 10 km i jeres by/område, måske i fællesskab med en anden forening. Turene skal være åbne for alle. Kampagnen starter 1. juni og kører frem til 10. oktober, hvor vi fejrer Verdens Mentale Sundhedsdag, med den sidste cykeltur på 10 km. Deltagere som cykler med på minimum 10 ture, får mulighed for at deltage i lodtrækningen om flotte præmier. De seneste par år har der bl.a. været en cykel til vinderen – og pt arbejder vi på at ramme samme niveau som sidste år.
Det kræver som regel, at der er en eller flere frivillige cykelkaptajner, som har lyst til at stå for turene og til at holde lidt styr på, hvem der cykler med, som hjælp kan deltagerne få udleveret et klippekort med ti klip. De frivillige cykelkaptajner/holdledere får et stykke merchandise som anerkendelse for indsatsen.

DET FÅR I
DAI hjælper med en flot invitation, en samlet tilmeldingshjemmeside, hvor informationerne om de enkelte lokale ture kan findes, merchandise, lodtrækningspræmier og en skabelon til en pressemeddelelse til at skabe opmærksomhed i lokalområdet. Det er også oplagt at invitere lokale VIP-personer (borgmestre, udvalgsformænd, idrætskendisser etc.) til at møde op og deltage, og måske klippe en snor.

TILMELDING:
Tilmelding foregår her på siden og sidste frist for tilmelding er den 1. juni 2020 og gerne før hvis I vil have jeres invitation i god tid. I første omgang tilmelder I som forening/sted og efter 1. juni vil deltagerne så kunne tilmelde sig efterfølgende her på dai.nemtilmeld.dk.

I forbindelse med udarbejdelse af jeres invitation, skal vi bruge nogle informationer, som I bedes indtaste.
Vi skal have informationerne senest den 1. juni 2020.

Såfremt I vil have jeres eget logo og andre logoer med på invitationen, bedes I fremsende disse i en særskilt mail til jimmy@dai-sport.dk også senest den 1. juni.

Hent invitationen her

Samlet antal tilmeldte: 13