Indlæser
Fællestur til Silkeborg
Dato og tid
Søndag d. 17. oktober 2021 kl. 10:00
Tilmeldingsfrist
Fredag d. 15. oktober 2021 kl. 18:00
Sted
MTB Nordskoven, Silkeborg,
Århusvej 60,
8600 Silkeborg
MTB Nordskoven, Silkeborg
Århusvej 60
8600 Silkeborg
Fællestur til Silkeborg
Arrangementsbeskrivelse
Vi har været der før, og vi gør det gerne igen... Silkeborg har så meget at byde på, til dem der elsker MTB.
I år har vi været så heldige at få 4 guider tilknyttet en af Danmarks store MTB-profiler, Youtub'er mm. Morten Agersnap (MTBTV) til at vise os rundt. Der bliver mulighed for en suveræn og anderledes oplevelse, hvor vi ser andet og mere end de officielle spor i området. Det bliver en MTB-dag, du ikke vil gå glip af!
Det er GRATIS at deltage, men tilmelding er nødvendig, så vi kan planlægge dagen og sikre en god oplevelse for alle.
1️⃣ Vi starter i Vesterskoven, som byder på Danmark absolut bedste flow spor. Vesterskoven byder på hele 17 km konstant flow samt Danmarks længste nedkørsel.
2️⃣ Herefter skal vi en tur i Nordskoven, som er et flot naturspor med mange højdemeter. Afhængigt af om du vælger Blå, Rød eller Sort linje byder sporet på 9,4 til 12,4 km spor, hvor der er garanteret en masse sjove udfordringer.
3️⃣ Til de friske kan man slutte dagen af på "Danmarks Tag", som ligger ude ved Himmelbjerget (cirka 15 min kørsel væk fra Silkeborg i bil). Danmarks Tag er et intenst og meget teknisk naturspor, der byder på konstante op- og nedkørsler, rødder, hop og fantastisk natur.
ALLE KAN VÆRE MED, for her er hyggen i centrum. Vi deler os ind i grupper efter niveau/tempo, så alle får passende udfordringer.
PROGRAM
Kl. 10.00 Velkomst samt inddeling i grupper efter niveau/lyst
Kl. 10.05 Afgang mod Vesterskoven
Kl. 12.00 Kage ved lejren
Kl. 12.15-12.45 Løbende afgang mod Nordskoven
Kl. 14.30 Grillhygge ved lejren
Kl. 16:00 Tak for i dag
CORONA
Vi overholder naturligvis de gældende restriktioner og tilretter arrangementet derefter. Kan arrangementet ikke gennemføres, får du alle pengene tilbage.
Vi glæder os til at se jer 😍
--------------------------------------
Hvem er DAI MTB? https://www.daimtb.dk/om
I tvivl om du er medlem af DAI? https://www.daimtb.dk/vores-medlemmer
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >